|
|
Homebanking Vejledning i betaling med homebanking – sådan gør du:Vælg betaling med girokort og benyt kortart 01 i stedet for den trykte kode 05 på girokortet. I de fleste homebanking systemer er det også muligt at betale ved en kontooverførsel. Uanset hvilken af de to betalingsformer du vælger, skal tekstfeltet "Meddelelser til modtager" altid udfyldes med 3 separate linier for henholdsvis:
Sådan udfylder du tekstfeltet "Meddelelse til modtager".Feltet udfyldes med 3 linier under hinanden med følgende oplysninger:
Øvrige felterUdover feltet med oplysninger/meddelelser til modtageren skal du blot udfylde din homebanking på helt almindelig vis med bl.a. kontonumre, betalingsdato, evt. tekst til egen kontoudskrift og beløbet du skal betale. Sådan bruges dine oplysningerNår BG Bank har modtaget din betaling, ser de i linie 1 med de 16 tal i Identifikationen, hvilken virksomhed, der skal have pengene, og på hvilket fakturanummer. De første 8 tal er virksomhedens CVR-nummer og de næste 7 er et fakturanummer (det sidste tal er et kontroltal). Linie 2 med bruttobeløbet skal styrelsen bruge for at kunne beregne det tilskud, som skal udbetales til virksomheden. For at der kan udbetales tilskud, skal du oplyse dit CPR-nummer, og det hentes fra linie 3 i feltet "Meddelelser til modtager". CPR-nummer Dit CPR-nummer kan ikke ses af virksomheden, men alene af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skal anvende det til kontrol før udbetaling af tilskud. Fælles gironummer 101-2118Du skal indbetale til den girokonto, der står på girokortet i feltet "Beløbsmodtagerens kontonummer og betegnelse". Det er en konto, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oprettet, og som er fælles for alle virksomheder. Herfra overføres pengene til din hjemmeservicevirksomhed, så virksomheden har din indbetaling efter 4 hverdage. Herefter giver BG Bank oplysningerne fra din betaling videre til styrelsen, som så kan udbetale tilskud til virksomheden. Undgå gebyr på 30 kr.Hvis der mangler oplysning om en virksomheds CVR-nummer i en betaling med homebanking, vil BG Bank være nødt til at returnere din indbetaling på en check, fratrukket 30 kr. i gebyr. Det skyldes, at vi så ikke ved hvilken virksomhed, der skal have din indbetaling. Ændring af kortarten fra 05 til 01Du kan ikke finde eller benytte kortart 05 i forbindelse med homebanking, så her bliver du nødt til at ændre koden til 01 (giroindbetaling). Du kan herefter indtaste de øvrige oplysninger. Kode 05 betyder, at posthuse og pengeinstitutter skal indsende selve girokortet til BG Bank, så de her kan aflæse alle yderligere oplysninger til betalingen. Når der benyttes homebanking, skal kortet ikke fremsendes til BG Bank. Indbetaleren skal her indtaste alle oplysningerne selv, herunder de 3 linier med Identifikation, Bruttobeløb og CPR-nummer i det felt, der er beregnet til at give modtageren oplysninger/meddelelser vedr. betalingen. |
|